Alle børn kan få allergi, men risikoen er størst for de børn, hvis forældre eller søskende allerede har allergi. Børn i allergifamilier arver nemlig en øget tilbøjelighed til at udvikle allergi.

Der er flere faktorer, der har betydning for udvikling af allergi. Arvelighed er en væsentlig faktor. Men miljøfaktorer som fx passiv rygning, luftforurening, dårligt indeklima og den måde, vi lever på i dag, har også stor betydning.

Et barn er disponeret for allergi, når der er lægedokumenteret allergisk sygdom hos forældre eller søskende. Ved allergisk sygdom forstås her sygdommene astma, høfeber, atopisk eksem (børneeksem) og fødevareallergi.

Der er ikke dokumentation for effekt af diæt til den gravide eller ammende mor.

Hvornår er en flaske almindelig modermælkserstatning en flaske for meget til et barn, der er disponeret for allergi?

Det er svært at svare entydigt på.

Tidligere har Sundhedsstyrelsen skrevet i 'Anbefalinger for spædbarnets ernæring 2005':

”Hvis et allergidisponeret barn er kommet i gang med almindelig modermælkserstatning, og ernæringen hermed er veletableret, skal der fortsættes med almindelig modermælkserstatning. Allergidisponerede børn, som ellers får højt hydrolyseret modermælkserstatning, men som ved en fejl har fået nogle flasker almindelig modermælkserstatning, skal fortsætte med højt hydrolyseret modermælkserstatning de første 4 måneder.”

Det er ikke nærmere beskrevet, hvor mange ”nogle flasker” er, og teksten fremgår ikke længere af Sundhedsstyrelsens publikation 'Ernæring til spædbørn og småbørn 2019'

Sundhedsstyrelsen har ved en forespørgsel fra Astma-Allergi Danmark udtalt, at man som sundhedsplejerske skal foretage en individuel vurdering i hjemmene i forhold til vejledning om valg af modermælkserstatning:

• Møder man en familie, hvor et allergidisponeret barn er kommet i gang med almindelig modermælkserstatning, og ernæringen hermed er veletableret, skal der fortsættes med almindelig modermælkserstatning, og man skal ikke problematisere/italesætte det.
• Møder man en familie, hvor et allergidisponeret barn, som ellers får højt hydrolyseret modermælkserstatning, men som ved en fejl har fået nogle flasker almindelig modermælkserstatning, skal barnet som udgangspunkt fortsætte med højt hydrolyseret modermælkserstatning de første 4 måneder.

Vurderingen af, om ”nogle flasker” er for mange og om barnet skal fortsætte med almindelig modermælkserstatning, skal tages ud fra familiens allergiprofil, egen indstilling og ressourcer.

Der findes ingen præcis vejledning om, hvilke børn der skal smøres med creme.

Et studie har vist, at risikoen for udvikling af atopisk eksem kan nedsættes betydeligt hos risikobørn, hvis de smøres med fugtighedscreme. Risikobørn defineres i studiet som børn, hvis forældre eller helsøskende har eller har haft lægediagnosticeret børneeksem, astma eller allergisk høfeber. I studiet blev børnene smurt mindst en gang om dagen, startende senest ved 3-ugers- alderen og frem til 6-måneders-alderen.
Studiet viste en relativ nedsat risiko for udvikling af atopisk eksem på 50 procent.

• Læs studiet her
• Læs resumeet her

Studiet har dog ikke ført til ændringer i Sundhedsstyrelsens officielle anbefalinger om forebyggelse hos småbørn. Sundhedsstyrelsen har til Astma-Allergi Danmark oplyst, at de ikke melder noget ud om emnet, men opfordrer til, at man vurderer det enkelte barn og træffer en beslutning herudfra.

Studiet har givet anledning til yderligere forskning, som vi endnu ikke kender resultaterne af. Her følges børnene frem til 24-måneders-alderen.

• Læs om studiet her

Professor i eksem, Jacob Pontoppidan Thyssen, skal de næste år også undersøge, hvilken betydning hudbarrierens tilstand har i de første levedage for udvikling af atopisk eksem. Så på sigt vil vi få mere viden om emnet.

En sikker diagnose er vigtig, og diagnosen kan kun stilles ved at sammenholde sygehistorie og undersøgelser med en diætperiode og en provokation.

Under diæten skal man undgå de mistænkte fødevarer. Ved provokationen skal man igen spise dem under kontrollerede forhold.

Ved både fødevareallergi og ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed vil symptomerne forsvinde eller mindskes under diæten og vende tilbage, når der foretages en provokation.

Sundhedsstyrelsen anbefaler officielt fortsat, at børn med særlig risiko for udvikling af allergi undgår daglig kontakt med pelsdyr i det første leveår. Men Astma-Allergi Danmark er bekendt med, at disse anbefalinger er under revision, da nyere forskning ikke entydigt underbygger dette.

Skyldes barnets allergirisiko, at forældrene får høfeber eller astmasymptomer på grund af allergi over for dyr, vejer dette tungere i valget/fravalget af dagpleje.

Mange vil gerne arve tøj til de små, og man ved reelt ikke, hvor lidt eller meget, der skal til for at give allergi. Men man mener dog, at der skal mere aktiv daglig udsættelse til, end de mængder der kan være i tøj.

Hvis forældrene får høfeber- eller astmasymptomer på grund af allergi over for dyr, må man prøve sig frem for at se, om den tilbageblevne mængde allergifremkaldende stoffer giver symptomer hos forældrene.