Tobaksrøg

Børn bør ikke udsættes for passiv rygning fra tobaksrøg.

Den samme mængde tobaksrøg i et rum gør større skade på børn end voksne. Partikler fra røg og damp sætter sig på møbler og gulve, og fordi børnene er mere aktive og ofte kravler på gulv og møbler og tager ting i munden, udsættes de i højere grad for de skadelige partikler.
Desuden har børn mindre kroppe end voksne og trækker vejret flere gange i minuttet end voksne, og det øger optagelsen af stofferne.

Børn der udsættes for de mange skadelige stoffer fra tobaksrøg er mere syge end andre børn.
Udsættelsen giver en øget risiko for luftvejssygdomme bl.a. astmatisk bronkitis og astma, og gør børnene mere følsomme over for virus og bakterier. Det fører også til, at børnene oftere har brug for lægehjælp, og hvis de udvikler astma, oftere skal bruge astmamedicin. Børn af forældre, der ryger, bliver oftere indlagt med astma.

Forskningen tyder også på, at udsættelse for tobaksforurenet luft er forbundet til en højere risiko for, at børnene udvikler allergi over for specifikke allergener. Der kan være tale om en påvirkning allerede fra fostertilstanden.

Hvis forældre ikke kan stoppe med at ryge, bør rygning foregå udendørs. Tobaksrøg spreder sig i hele boligen - uanset om emhætten er tændt, eller vinduet står åbent, mens der ryges. Det kan være en god idé, at forældre har en "rygerjakke", som bruges, når der ryges, og som ikke tages med ind i boligen.

E-cigaretter

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ikke bruger e-cigaretter. Der er betydelig usikkerhed om de mulige helbredsmæssige konsekvenser af e-cigaretter både med og uden nikotin, særligt på lang sigt. Man ved dog, at E-cigaretter forurener luften og omgivelserne med partikler og kemiske stoffer, når de bliver røget indendørs.
Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke brug af e-cigaretter. Dette gælder særligt for gravide, ammende, børn og unge.
Der er ikke nok videnskabelige undersøgelser til at man kan konkludere, i hvilket omfang e-cigaretter påvirker helbredet for dem, der udsættes for andres røg/damp, men man har kunnet måle nikotin i blod, spyt eller urin, hos personer, der har været udsat for andres e-rygning.