Kost

Du kan introducere mad til dit allergidisponerede barn på samme måde som alle andre.

Der er ikke dokumentation for, at diæt til gravide og ammende mødre har allergiforebyggende effekt hos barnet.

Mange børn trives på modermælk/modermælkserstatning frem til 6 måneders-alderen.

Overgangskost introduceres efter barnet er 4 måneder, såfremt barnets udvikling og parathed taler for det.
Når overgangskosten introduceres, er der ikke dokumentation for effekt i forhold til at forebygge allergi, af at undlade visse fødevarer (som æg, fisk, citrusfrugter m.m.). Gluten kan også, på linje med anden overgangskost, introduceres i 4-6 måneders-alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gives om variation i kosten. Du bør derfor introducere mad til det allergidisponerede barn på samme måde som alle andre børn.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn ikke får komælk, men kun modermælk eller modermælkserstatning i hele det første leveår.
Årsagen er, at komælk har et proteinindhold, der er cirka tre gange så højt som modermælk og et lavt jernindhold. Der er dokumentation for, at for meget protein i spædbørnsalderen har betydning for udviklingen af overvægt senere i livet og ikke pga. allergirisiko.

Tal med din sundhedsplejerske, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal introducere kosten.

Sådan bruger du
KEMILEX