Fødevareallergi

I de fleste tilfælde af overfølsomhed over for mad viser symptomerne sig få minutter til en til to timer efter, at man har spist det, man ikke kan tåle - men der kan også gå længere tid. Symptomerne kommer stort set hver gang, man får den fødevare, man ikke kan tåle.

Symptomerne kan afhænge af, hvor meget der spises af den fødevare, der ikke kan tåles samt af tilberedningsformen. Nogle tåler således kogte frugter og grøntsager bedre end rå.

Når man spiser en fødevare, som man er overfølsom overfor, er den første reaktion oftest kløe og evt. hævelse i mund og svælg. Senere kan der komme symptomer fra øjne, næse, lunger, mave-tarmkanal og hud. Det er karakteristisk for fødevareoverfølsomhed, at der meget ofte er symptomer fra flere organsystemer.

Du kan her læse mere om mælkeallergi og laktosemalabsorption (også kaldet laktoseintolerans), hvor det er mælken der giver problemer. Firmaet Mead Johnson har også udgivet en folder om forskellen. Du kan læse mere om andre fødevareallergi på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside.

Personer med mælkeallergi eller laktosemalabsorption har det til fælles, at de har overfølsomhed over for nogle stoffer i mælk. Men det er ikke de samme stoffer, og symptomerne og omfanget af deres begrænsninger i hverdagen er i øvrigt forskellige. Hvis man er rigtig uheldig, så kan man både have mælkeallergi og ikke tåle laktose.

Mælkeallergi

Mælkeallergikere kan ikke tåle proteinet i mælken.

Mælkeallergikere er typisk nødt til at undgå mælk og andre mejeriprodukter fuldstændigt.

Mælkeallergikere vil oftest opleve symptomer fra mindst to organer. Det kan være huden, luftvejene, maven og tarmene, der reagerer.
Symptomerne er typisk høfeber, opkast, kvalme, ondt i maven, diarre, nældefeber eller opblussen af børneeksem.
I sjældne tilfælde kan mælkeallergikere få en allergisk reaktion, hvor hele kroppen reagerer.

Laktosemalabsorption

Ved laktosemalabsorption, er det mælkesukkeret (laktosen), der giver problemerne.

Mennesker, der ikke kan tåle laktose, har for lidt af et enzym i tarmen, laktase, som skal hjælpe laktosen med at blive optaget i tyndtarmen. Det betyder, at laktosen forsætter fra tyndtarmen videre til tyktarmen, hvor laktosen ikke kan optages, men nedbrydes af bakterier. Den proces er ubehagelig, fordi den giver mavesmerter og diarré, men den er ikke farlig. Det er udelukkende mave-tarmkanalen, der giver symptomer hos dem, der ikke tåler laktose.

Tåler man ikke laktose, kan man ofte tåle mejeriprodukter med et lavt indhold af laktose fx skæreost eller smør. Samtidig er der efterhånden udviklet en del laktosefri mejeriprodukter bl.a. mælk, yoghurt og cremefraiche.
Da mange af dem, der reagerer på laktose, tåler laktose i små mængder, betyder det, at selvom mælk indgår i mange færdige madvarer fx leverpostej, så giver de ikke anledning til problemer, da mængderne er meget små.

Du kan finde en liste over laktose indholdet i mejeriprodukter på Arlas hjemmeside, hvor du også finder yderligere information om laktose.