Allergityper

Allergi kan deles op i typer. De 2 mest almindelige former for allergi er: 1) Straksreaktionen, som også kaldes type I. Denne type allergi giver oftest høfeber- og astmasymptomer. 2) Kontaktallergi, som også kaldes type IV. Denne type allergi giver eksem på huden.

Type I allergi

Når kroppen udsættes for et allergifremkaldende stof, et allergen fra fx husstøvmide eller kat, bliver det mødt af nogle hvide blodlegemer, der kaldes makrofagerne. De opsuger allergenet og giver besked til nogle andre hvide blodlegemer, lymfocytterne, om at danne IgE-antistof. Det er IgE-antistof, man måler efter ved en allergitest for type 1 allergi. Hvis man ved allergitesten finder IgE-antistoffer, taler man om, at man er blevet sensibiliseret. Man kan godt have IgE-antistoffer i kroppen uden at have symptomer.

Når kroppen møder det samme allergen ved en senere påvirkning, sidder IgE parat på særlige allergiceller - mastcellerne - til at "fange" allergenet. Mastcellerne findes spredt i kroppen, men der er flest i huden og slimhinderne i øjne, næse og lunger.

Er der tilstrækkeligt mange af en slags IgE, giver det mulighed for, at allergenet kan fanges samtidigt af 2 antistof-molekyler. Sker dette, får det mastcellen til at briste og frigøre stoffer fra cellens indre. Disse stoffer, blandt andet stoffet histamin, fremkalder de forskellige allergisymptomer. Det er denne frigivelse af stoffer, der giver allergiske symptomer.

Reaktionen er meget hurtig, og symptomerne viser sig typisk indenfor få minutter og kaldes også en straksreaktion. Symptomerne kan også komme efter få timer.

 

 

 

 

 

 

 

Afhængig af hvor i kroppen allergenet møder IgE'et på mastcellen, kommer der reaktioner - sker det i lungerne, får man astma, i øjne og næse får man høfeber, i mave og tarm får man kvalme, opkastning, diarre, mavesmerter.

Se hvad der sker i kroppen, når du får allergi
 


Type IV allergi

Allergisk kontakteksem er forårsaget af en type IV reaktion.

Hvis huden bliver udsat for et allergifremkaldende stof, der kan trænge ned i huden, som fx nikkel, kan der ske en aktivering af nogle hvide blodlegemer (T-lymfocytter) i lymfeknuderne, der sidder dybt i huden.

Hvis du aldrig kommer i berøring med nikkel igen, sker der ingenting. Men bliver du udsat for nikkel igen, vandrer de hvide blodlegemer (T-lymfocytter) op til hudoverfladen og giver en betændelseslignende reaktion, der viser sig som eksem på huden. Denne reaktion tager ca. 12-48 timer, så eksemet viser sig ofte først et par dage efter udsættelsen.

1. Ved første kontakt med nikkel, der trænger gennem huden, aktiveres immunsystemet. Via lokale lymfeknuder spredes T-lymfocytter (huskeceller) i kroppen. Herefter vil kroppen genkende nikkel - allergien er dannet.


 
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2. Ved senere udsættelse for nikkel, vil huskecellerne genkende nikkel, hvorefter de reagerer og sender signal til huden. Der opstår eksem efter ca.12- 48 timer    


De hyppigste årsager til allergisk kontaktallergi er:
Nikkel, parfumestoffer, konserveringsmidler, limstoffer, gummikemikalier, planter og farvestoffer.

Se kort animation om den allergiske reaktion